Sider

fredag den 17. juli 2015

Rundballer

Vi valgte i år ikke at slå alt græsset på vores "mark" med havetraktoren. Det tager simpelthen alt for lang tid. Vi har kun slået 1/4 del med havetraktoren, hvor vi spiller bold mm. Resten har en rigtig sød nabo slået for os, da det blev rigtig langt, og presset det til rundballer.

Projekt "Fjerne gammel køkkenhave"

Idet vi har fået nye højbede, valgte jeg at fjerne de gamle, som var rigtig medtagede. Det resulterede i, at alt i den gamle køkkenhave blev fjernet. Nu overvejer jeg at så græs, så der kan blive en fin lille hyggekrog:) Og så skal jeg vidst igang med at slæbe alle fliserne væk!

fredag den 3. juli 2015

Sankt Hans

Lidt billeder fra Sankt Hans. Vi var så heldige, at få besøg af familien i det dejlige Sankt Hans vejr, hvor heksen blev brændt og grillen tændt.

søndag den 21. juni 2015

Kalk og maling

Forleden dag bestemte jeg mig for, at nu skulle der kalkes og males sokkel på bygningerne. Jeg har nået lidt indtil nu...Man kan vidst tydelig se forskel. Stuehuset er også ved at få en tur. Men der er lang vej endnu...

Højbede af pallerammer

Jeg har i år fået lavet nye højbede af pallerammer. Jeg er ret godt tilfreds med resultatet. Vores søn Christian har ihærdigt puttet frø i jorden, som nu spirer så flot!

onsdag den 8. oktober 2014

Børnefødselsdag

Da vores søn bliver 1 år i weekenden, var vi i dag henne i hans vuggestue og fejre fødselsdag. Vi havde bagt "musse-boller" og lavet kurve med frugt i mundrette bidder. Det var et stort hit i vuggestuen, og vi hyggede os!

tirsdag den 7. oktober 2014

Opslagstavle af rionet

Min mand har været så sød at hjælpe mig med et projekt - nemlig en lidt anderledes opslagstavle til vores køkken-alrum.
Den er simpelthen bare lavet af rionet fra et byggemarked, som er hængt op på væggen i kroge. På den har vi hængt polaroidfotos vha. smarte clips fra "Tiger".
Lampen er en arbejdslampe/mekaniker lampe, som vi har sat en gammel glødetrådspære i og en lysdæmper på.
Jeg er simpelthen så glad og tilfreds med projektet, som både er sjovt og personligt.

søndag den 7. september 2014

Morgenstund...

Her i huset står vi tidligt op. I dag var ingen undtagelse. Så vi var i frugthaven kl 7.30 for at plukke æbler til at bage med senere. Det var hyggeligt, og Christian elskede det. Vi fik taget et par billeder af grunden, som efterhånden er ved at være præget af det smukke efterårsvejr.

fredag den 5. september 2014

Frugt i lange baner...

Træerne er fyldt med frugt i år... Langt mere end sidste år. Grenene på blommetræet har vi måttet understøtte, så de ikke skulle knække. I dag fik jeg tre kilo blommer i fryseren og lavet lidt blommemarmelade. Der er stadig mange blommer, men næste projekt bliver at få presset æblemost samt få æbler og pærer i fryseren. Mon ikke også der skal bages crumblecake og laves æblekage, hvis tiden er til det.

tirsdag den 1. juli 2014

Teak & patina

Har fået de flotteste "nye" møbler fra min mands mormor og morfar. To stole i teak, som lige nu er på "operationsbordet", samt to patinerede taburetter. Taburetterne kommer oprindeligt fra det gamle statshospital i Viborg. Jeg elsker, når tingene har en historie.

søndag den 22. juni 2014

Lidt billeder fra landstedet

For nylig viste min mand mig et billede af vores sø, som det så ud dernede, da vi flyttede ind (det første billede nedenfor). Sådan så det ud mange steder i haven også.
Nogle gange synes vi ikke, at vi kommer nogle vegne herude, fordi der er så meget at lave. Men når vi ser på sådan et billede, så kan vi godt se, at vi alligevel har fået lavet en del på et par år.
Rom blev jo heller ikke bygget på en dag:-)